Less is more
Hvordan en visuel identitet har udviklet sig gennem næsten tre årtier – uden nogensinde at miste sin oprindelige idé.
Nogle visuelle identiteter bliver tegnet én gang, lever deres liv i ti eller tyve år og bliver til sidst udskiftet, når de begynder at se lidt trætte ud. Det er egentlig den normale historie. Nye mennesker kommer til, nye designtrends afløser de gamle, virksomheder skifter retning, og på et tidspunkt er det både nemmere og mere fristende at begynde helt forfra end at bygge videre på det, der allerede findes.
Historien om The Tall Ships Races i Aalborg er næsten det stik modsatte.
Den samme grundidé har fået lov til at udvikle sig gennem næsten tre årtier. Ikke ved at stå stille, men ved hele tiden at følge med tiden. Hver gang arrangementet er vendt tilbage til Aalborg, er identiteten blevet gentænkt, justeret og forfinet, men aldrig med ønsket om at opfinde noget nyt. Tværtimod. Målet har været at bevare det, der gjorde identiteten genkendelig, samtidig med at den fik lov til at udvikle sig i takt med den tid, den var en del af.
Normalt siger man, at et logo ikke bør følge tidens trends, og det er et råd, jeg selv har givet videre mange gange gennem årene. Et godt logo skal kunne holde til, at moden skifter, at nye tendenser kommer og går, og at designverdenen finder en ny retning hvert femte år. Derfor forsøger man som designer som regel at skabe noget, der er hævet over tiden.
Men The Tall Ships Races er ikke et almindeligt brand.
Arrangementet vender kun tilbage med flere års mellemrum, og hver gang opstår der en naturlig anledning til at se identiteten efter i sømmene. Ikke for at skabe et nyt logo, men for at stille spørgsmålet: Hvordan ville vi tegne præcis den samme idé i dag?
Det er en sjælden mulighed, og måske netop derfor er udviklingen blevet så interessant at se tilbage på.
Den første identitet blev skabt af Leo Griffin, som gennem alle årene har været den kreative drivkraft bag udviklingen. Det har været med til at sikre en bemærkelsesværdig kontinuitet, selv om flere designere gennem årene har sat deres præg på identiteten. Jeg blev selv en del af arbejdet i 2004 og har siden været med til udviklingen i 2019, 2022 og nu igen i 2026. Hver gang har opgaven været den samme: ikke at begynde forfra, men at forstå den historie, identiteten allerede fortalte, og føre den et skridt videre.
Når man lægger de forskellige versioner ved siden af hinanden, kan man næsten læse designhistorien gennem de sidste tre årtier. Den første version er en detaljeret, malet illustration, som fortæller historien direkte med sejl, bølger og masser af små detaljer. Senere bliver formerne enklere, linjerne renere og udtrykket mere grafisk. Ikke fordi nogen har besluttet, at identiteten skulle være minimalistisk, men fordi hver generation af designere har fjernet en lille smule af det overflødige og efterladt det, der viste sig at være det vigtigste.
I 2004, 2010 og 2015 fungerede Aalborgs identitet som en del af det officielle Tall Ships-logo, hvor den lokale identitet og Sail Training Internationals logo var samlet i ét fælles mærke. Men identiteten levede allerede dengang et liv uden for selve logoet. De karakteristiske former og farver blev brugt på plakater, bannere, merchandise, skilte og en lang række andre grafiske elementer, hvor de var med til at skabe en samlet oplevelse omkring arrangementet. Designelementet eksisterede altså allerede. Det var blot logoet, der naturligt stod i centrum.
Det ændrede sig i forbindelse med The Tall Ships Races 2019.
Sail Training International valgte at forenkle deres egen identitet og samle alle værtsbyer under ét internationalt brand. De lokale logoer forsvandt, og Aalborgs identitet skulle nu fungere ved siden af det officielle STI-logo i stedet for inde i det. For os var det ikke et brud med den måde, vi allerede arbejdede på. Det var snarere en naturlig videreudvikling af en proces, der havde været i gang gennem mange år.
Pludselig var designelementet ikke længere en grafisk ledsager til logoet. Det blev selve identitetsbæreren. Det skulle kunne fungere på flag, plakater, wayfinding, annoncer, digitale medier, sociale platforme og merchandise. Det skulle kunne gentages, beskæres, fylde store flader eller optræde som et lille grafisk signal, uden nogensinde at miste sin genkendelighed.
Det ændrede også den måde, vi tegnede på.
Et designelement skal kunne langt mere end et logo. Det skal kunne skabe rytme, bevægelse og sammenhæng på tværs af hundredvis af forskellige flader og formater. Derfor blev hver eneste streg vurderet ud fra, om den havde en funktion. Hvis ikke den havde det, røg den væk.
Når jeg ser den første illustration ved siden af den seneste version fra 2026, er forskellen næsten overraskende. Den detaljerede illustration er blevet reduceret til et enkelt geometrisk mærke, hvor næsten alt overflødigt er skrællet væk. Alligevel fortæller de to versioner præcis den samme historie. Farverne er de samme. Bevægelsen er den samme. Den maritime fortælling er den samme. Det første grafiske signal fortæller stadig, at nu handler det om The Tall Ships Races i Aalborg.
Det er måske det, der fascinerer mig mest ved hele forløbet.
Designet har fulgt sin tid. Det har taget farve af de trends og den grafiske udvikling, der har præget næsten tre årtier, præcis som det skulle. Alligevel har identiteten aldrig mistet sig selv, fordi hver eneste udvikling er sket med respekt for den oprindelige idé i stedet for et ønske om at opfinde en ny.
Måske er det i virkeligheden det, Less is more handler om.
