Det er menneskeligt at søge det genkendelige. Vi vil forstå det, vi ser. Vi vil finde noget at hægte os fast i, og vi finder en ro i, at vi ikke er alene. Det gælder også kunst. Vi leder efter et ansigt, vi kender. Tit vores eget.
Det var et præcist hensyn, jeg tog, da jeg lavede min serie "Mangfoldighed". Den hænger på væggene nede i Borgerservice hos Aalborg Kommune. Hvert værk viser et enkelt eller en hel gruppe af mennesker fyldt helt til kanten. Mennesker i alle aldre, alle hudfarver, alle udtryk, tæt side om side. Nogle kigger lige på dig. Nogle kigger væk. Nogle holder et papir, kort eller mobiltelefon i hånden, som var de lige på vej hen til skranken.
Jeg har fyldt lærrederne med så mange forskellige ansigter, som jeg kunne. Ikke ét bestemt menneske, men en hel mængde. For jo flere der er, jo større er chancen for, at du finder et blik, der ligner dit eget.
Når man er repræsenteret, er man mindre alene
Når vi ser os selv et sted, føler vi, at der er plads til os. At vi hører til.
Det er hele idéen med serien. Værkerne skal ikke bare være pæne på en væg. De skal gå dybere. De skal vise, at alle er med. At der er en plads til enhver, der træder ind ad døren.
Borgerservice er nemlig et sted, alle skal kunne komme, og da Aalborg Kommune bestilte serien og hængte den netop dér, sagde de uden ord: Du hører til her. Du er set.
Et sted mellem kunst og design
Paula Scher er partner hos designbureauet Pentagram og en af de mest citerede stemmer i faget. Hun har en enkel måde at skille kunst og design ad på: Design har altid et formål. Kunst har intet. Det er forskellen. Ikke at det ene er bedre end det andet, siger hun. De løser bare hver sin opgave.
Kunsten skaber udtrykket for kunstnerens egen skyld. Designet skaber det for andres brug. Kunsten stiller et spørgsmål. Designet giver et svar.
Jeg har tænkt en del over det skel, mens jeg arbejdede på "Mangfoldighed". For hvor hører den slags kunst hjemme? Den, der bliver bestilt til et bestemt sted, til bestemte mennesker, med en bestemt hensigt?
Der bliver skellet mere sløret. Malerierne er ikke ren kunst i Schers forstand, og de er ikke design. De er en mellemting. De skal fungere i et rum, og de skal tale til de borgere, der går ind ad døren. Men de stiller også et spørgsmål og lader den enkelte finde sit eget svar. Det er både udtryk og opgave på én gang.
Hvorfor bestille kunst?
En kommune kunne have hængt et pænt billede op. Aalborg valgte i stedet en serie med en hensigt. Det er kunst, der arbejder. Den får et rum til at føles rummeligt.
Det er dét, bestilt kunst kan. Design har et formål. Kunst har det ikke. Bestilt kunst har begge dele. Den løser en opgave og stiller samtidig et spørgsmål, som dit publikum selv får lov at svare på.
Og hvis det spørgsmål er "er der plads til mig her?", så er svaret allerede på væggen.
