Idéen før stregen
Der findes projekter, hvor idéen kommer næsten med det samme. Et logo, en typografi eller en farve, der falder på plads efter de første skitser. Og så findes der projekter, hvor man må acceptere, at blyanten skal blive i skuffen lidt endnu.
Guldbæk Vingaard var et af dem.
Opgaven lød egentlig enkelt. En vingård skulle have en ny visuel identitet i forbindelse med planer om at udvide med flere vinmarker, hotel og oplevelser. Men ret hurtigt stod det klart, at vi ikke skulle designe en etiket. Vi skulle finde fortællingen først. Derfor begyndte arbejdet ikke med Illustrator, men med spørgsmål. Hvorfor findes vingården? Hvad er det egentlig, gæsterne kommer for? Og hvordan ser man forskel på en vingård, der producerer vin, og en vingård, der skaber oplevelser?
Når man arbejder med identiteter, kan det være fristende hurtigt at lede efter referencer. Pinterest er fyldt med smukke vinetiketter, elegante flasker og klassiske våbenskjolde. Problemet er bare, at hvis man starter dér, ender man ofte med at ligne alle de andre.
Så vi gjorde det modsatte.
Vi begyndte med naturen omkring Guldbæk.
Ikke naturen som romantisk baggrund, men den konkrete natur. Fuglene, sommerfuglene, blomsterne, insekterne og planterne, som faktisk lever omkring vingården. Langsomt voksede en liste frem over arter, former og detaljer, som tilsammen fortalte historien om stedet langt bedre end endnu en illustration af en vindrue kunne gøre.
Samtidig begyndte en helt anden undersøgelse. Leo og jeg dykkede ned i paisley-mønstrets historie. Ikke fordi vi ville lave en klassisk paisley-illustration, men fordi den organiske opbygning, de gentagne former og den måde mønsteret binder hundredvis af små detaljer sammen til én helhed, pegede i den retning, vi ledte efter. Paisley blev ikke løsningen. Det blev en inspirationskilde til at skabe vores eget visuelle univers.
Der gik lang tid, før den første streg blev tegnet. Og da den endelig kom, var den heller ikke den rigtige. Illustrationen blev tegnet igen og igen. Former blev forenklet, detaljer blev tilføjet og fjernet, proportioner blev justeret, og hele udtrykket ændrede karakter undervejs. Hver iteration gjorde illustrationen en lille smule stærkere, indtil den til sidst havde fundet sit eget visuelle sprog.
Farverne blev udviklet efter samme princip. Hver etiket fik sin egen karakter, men uden at bryde det samlede univers.
