“Hvis du som virksomhed kigger i spejlet, hvad kigger så tilbage på dig?”
Du kender det fra dig selv. Passer din fremtoning til den du er og til hvordan du gerne vil have, at andre skal se dig? Hmmm … måske skal skovmandsskjorten skiftes ud med en slimfit og buksens snit føles heller ikke helt rigtigt længere eller så skal den måske bare skiftes ud med en kjole. Det kan også være frisuren, som skal trimmes og have en ny farve.
Tror godt jeg tør sige, at de fleste mennesker vurderer deres udseende dagligt. Tag nu jeres kunders briller på og tag et grundigt kig på hvordan jeres virksomhed ser ud visuelt. Hvad møder jeres kunder og stemmer det overens med hvad jeres virksomhed står for?
Jeg er helt sikker på, at I har styr på hvordan I driver jeres virksomhed. Det jeg kan hjælpe jer med, er at få jeres virksomheds dna og værdier omsat til et visuelt udtryk, så det I ser når I kigger i spejlet viser hvem I i virkeligheden er.
At give virksomheden en makeover, kan være en meget stor beslutning at tage. Når den er taget melder det første spørgsmål sig: “Hvordan griber vi så opgaven an?”
Er I ikke vant til at købe kreativitet og design, så er det her den rette løsning for jer. I ved hvad I får, hvordan vi sammen løser opgaven og ikke mindst hvad det koster.
Hvordan løser vi opgaven?
I kender jeres kunder og ved hvad I står for, så vi starter med et afklarende møde, hvor I fortæller om jeres virksomhed og hvordan I ser jer selv. Positivt som negativt. I har måske åbnet op for nye markeder, udviklet nye produkter, nye serviceydelser eller også er tiden simpelthen bare løbet fra jeres visuelle udtryk.
Løsningen kunne være et redesign af det eksisterende mærke, en ny logotype og typografi eller et twist af farverne. Der kan også være brug for en helt ny visuel identitet.
En ekstra dimension til logoet kunne være animation. En lille animeret detalje eller animation af hele logoet kunne fortælle en historie om jeres virksomhed. Et Living logo, som det blev døbt, da det kom frem for år tilbage.
Jeres fortælling om virksomheden skal destilleres til en ny visuel identitet, så næste step er første del af designprocessen. Der skal genereres idéer og tegnes skitser. Det kan godt være, at første udkast er en håndtegnet skitse med en god idé til hvordan det færdige logo kunne tage sig ud. Vi tager de møder og præsentationer, der er brug for, så vi får skabt den helt rigtige løsning til jer. Det færdige design dokumenteres i brand guiden.
Træk i slideren
Hvorfor er det så vigtigt med et godt logo?
Jeres logo skal være et let genkendeligt grafisk symbol, som identificerer jeres virksomhed, brand, organisation eller offentlige instans. Det skal lyse op i en verden fuld af visuel kommunikation, som prøver at tiltrække opmærksomhed.
Logoet er fyrtårnet i den visuelle identitet og sammen med de andre elementer i designet er det en platform til udvikling af virksomhedens kommunikation.
Et godt logo skal visuelt:
- Være enkelt og let genkendeligt.
- Være noget man husker.
- Være tidløst.
- Være fleksibelt.
- Være tilpasset målgruppen.
At designe et logo er mere end blot at opfylde de fem punkter ovenfor. Det er en kreativ og meget spændende proces, som har til formål at skabe et fyrtårn til at stå i spidsen for hele jeres visuelle identitet. Det lykkes når komposition, typografi og farver bliver til et unikt symbol på, hvad I som virksomhed står for.
Hvordan kommer I igang med at bruge det nye design?
Hvad så, når den nye fine brand guide med jeres nye visuelle identitet er færdig? Designet skal ud og arbejde for jeres virksomhed og gøre jeres virksomhed synlig for alle jeres nuværende og kommende kunder.
Jeres nye brand guide indeholder logo, typografi, farver, grafiske elementer, evt. mønstre og et katalog med idéer til hvordan markedsføringsmaterialet kunne tage sig ud.
Det er ikke færdige løsninger/rentegninger, som fx indrykningsklare annoncer, løsblade, katalogmateriale eller skilte. Brand guiden er som navnet antyder guidelines for hvordan virksomheden skal tage sig ud visuelt, og med den rette grafiske designer inhouse eller ude i byen er det bare at komme igang med at bruge designet.
Husk at et godt og brugbart design ikke er defineret ned til mindste detalje, men giver mulighed for at udvikle virkningsfuld kommunikation.
Hvad koster en ny visuel identitet og hvad er med i prisen?
En brand guide er et ret omfattende stykke arbejde med mange elementer. Det er det mest essentielle som er nævt her, men skulle I have brug for eksempler på noget, som ikke er nævnt nedenfor, tager vi selvfølgelig det med. Eksemplerne er ikke rentegnet og klar til tryk. Det er idéer til hvordan det kunne se ud.
Brand guiden koster kr. 75.000,-
Brand guiden kunne fx indeholde følgende:
Logo:
Konstruktion af logo, logotype, logo+logotype, tagline/payoff, logo+logotype+payoff, farver, logo positiv/negativ, logo i farver, logo på farve, brug af logo samt logo varianter.
Ekstra:
Typografi til tryk/digital, logo som grafisk element, mønster, ikoner
Eksempler på:
Papirlinje, mailsignatur, markedføringsmateriale, skilte, bildekoration, tøj, flag, stickers, messemateriale samtSoMe
Udleveres:
Logo-kit med alle relevante logo-filer samt pdf af brand guide.
Hvad med et nyt website?
Du kan også tilkøbe et website kodet i WordPress baseret på temaet Enfold. Det koster kr. 39.000. Sitet indeholder en præsentation af virksomheden, produkter, ydelser, kontaktoplysninger samt webhotel det første år hosted hos simply.com. Websitet bygger selvfølgelig på jeres nye visuelle identitet.
Prisen indeholder design, grafiske elementer og opsætning af sitet men ikke udfærdigelse af tekster og billeder.
Har I et website, som er kodet i et andet cms, kan I få udviklet et nyt design eller grafiske elementer til implementering i jeres nuværende skabeloner.
Nyt design kalder på nye fotos
Fotopakke med portrætter, fotos fra virksomhedens faciliteter og produkter samt en droneoptagelse af virksomhedens bygninger og område.
Pakke 1
Alle billeder leveres i 300 dpi til tryk og tilpasset website 4000,-
Pakke 2
3 stk. outdoor, (såsom facader, biler, m.m.)
3 stk. indendørs (såsom produktion, service, m.m.)
3 stk. portræt (såsom direktør, sælger, m.m.) alle billeder leveres i 300 dpi til tryk og tilpasset website 5500,-
Pakke 3
5 stk. outdoor, (såsom facader, biler, m.m.)
5 stk. indendørs (såsom produktion, service, m.m.)
5 portræt (såsom direktør, sælger, m.m.) alle billeder leveres i 300 dpi til tryk og tilpasset website 7000,-
Pakke 4
5 stk. outdoor, (såsom facader, biler, m.m.)
10 stk. indendørs (såsom produktion, service, m.m.)
10 portræt (såsom direktør, sælger, m.m.) alle billeder leveres i 300 dpi til tryk og tilpasset website 9500,-
1 dag (8 timer fotografering) 12.000,-
1/2 dag (4 timer fotografering ) 6.000.-
Fotografering. per/time 1.350.-
Efterbehandling. per/time 850,-
1 stk Portræt (1-3 billeder i miljø) 2.500,-
1 stk Portræt (4-8 billeder i miljø) 3.200,-
Om Randorff
Jeg hjælper virksomheder med at finde ind til deres kerne og med den viden designe visuelle identiteter, som styrker og hjælper virksomhederne med at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse overfor nuværende som potentielle kunder.
Jeg brænder for godt, gennemtænkt og lækkert design og har altid sat en ære i at skabe den bedste løsning for mine kunder baseret på viden tilsat kreativ opfindsomhed og en indgående forståelse for håndværket.
Min filosofi:
-
Virkningsfuldt design er en investering i dit firmas fremtid.
-
Feedback og nysgerrige spørgsmål løfter os til et endnu højere niveau. Dialog frem for monolog.
-
Vi skaber de bedste resultater, når du ser mig som en samarbejdspartner frem for blot en leverandør.
-
Du har hyret mig, fordi jeg kan noget, du ikke selv kan. Stol på mig og mine evner.
-
Jeg tilbyder de løsninger, du endnu ikke selv har tænkt på, fordi jeg tør udfordre dig undervejs i processen.
-
Mine strategiske og kreative evner er mine vigtigste ressourcer. Dem giver jeg ikke væk gratis. Jeg ved af erfaring, at de bedste resultater opstår i et forpligtende samarbejde.